Den visionære rebel
Theodor Schiøtz
Farmaceut, laborant, frivillig skarpskytte, sejler, rebel, socialist, botaniker og ikke mindst brygger. Theodor Schiøtz var en mand med mange facetter og vinkler.
I særdeleshed er vi inspireret af hans store viden og forskning om botanik, som i dag er at finde bl.a. hos Harvard University i USA samt hans nærmest rebelske og oprørske tilgang til sin samtid. Vi er fascineret af hans mod og retfærdighedssans, som han igen og igen beviste ved at gå mod strømmen og det forventelige
Hjertet det rette sted
Medmenneskelig.
Grundet sin faglige stolthed, var Theodor Schiøtz uden tvivl en stålfast leder, men havde på samme tid også en meget medmenneskelig side. Blandt mange andre ting, indførte han løn ved sygdom på bryggeriet, så sygdom ikke var lig med økonomisk tab.
Pension på dagsordenen.
Noget som idag er kendt for langt de fleste er, at vi bør sikre vores alderdom via en pension. Det var det dog ikke i 1800-tallet. Derfor hører det også med til historien om Theodor Schiøtz, at han i sin tid gik forrest for at sikre sine medarbejdere og kolleger en pensionsordning samt arbejdsskadeforsikring.
Albani grundlægges i 1859
Albani grundlægges i 1859
Og ja, Theodor Schiøtz er også manden som grundlægger det odenseanske bryggeri.
Dog var han ikke en mand som gik synderligt op i hierarki og titler, hvorfor han også afviste at sætte sig i en rendyrket administrativ lederrolle i bryggeriet. Han ville være en aktiv del af brygprocessen og produktudviklingen – ja det gjorde man også dengang – han havde selv en middelmådig grundløn, og baserede sit økonomiske fundament på en procentdel af det resultat man, som virksomhed, kunne skabe.
En mand med virkelyst.
Af natur var Theodor en handlingens mand. Han tog hellere ansvaret og sagen i egen hånd, end at sidde tilbage og vente på andre.
Naturen og byen.
Han havde en stor forkærlighed for naturen og botanikken, og via egen lomme stod han som afsender på mange byforskønnende tiltag.
Lokalsamfundet
Han var som medlem af Odenses udvalg for byforskønnelse med til at udvikle beplantningerne i Fruens Bøge, og satte også sit præg på byens domkirke, da han i 1885 finansierede flytningen af en stor altertavle.
