Theodor Schiøtz Brewing Co - Bryggeri og Brewpub i Odense Theodor Schiøtz Brewing Co
Talk/koncert m. Steffen Jungersen & Motörizer

Steffen Jungersen – ‘MIG & LEMMY’

07/09 2019 kl. 20:00 | Dørene åbner kl. 12:00:00

I samarbejde med Jakob Nielsen, manden bag Amo Musican har vi arrangeret en aften med Steffen Jungersen som fortæller om sin kærlighedserklæring til rock'n'roll, som er fyldt med erindringer og anekdoter om - selvfølgelig - Lemmy og Motörhead, men også om hårdrock eksplosionen sidst i 1970'erne og op gennem firserne og videre.

Et par musikeksempler eller ti sparker sig også ind undervejs.

For alle, der elsker den hårde rock, det gode rock’n’roll liv og minderne og myterne fra dengang. Hvad enten man er gammel nok til selv at have været med eller bare gerne vil høre, hvordan det var dengang, rock’n’roll legenderne stadig var forholdsvis unge.

Efter fordraget m. Steffen Jungersen spiller Motörizer op med alle de fede Motörhead sange og med Steffen som gæstevokalist i et par numre.

Vi ses på Anarkist - Beer & Food Lab

07/9/19 20:00 | Dørene åbner kl. 12:00

Steffen Jungersen – ‘MIG & LEMMY’

kr.100,00

Billetten giver både adgang til fordraget og koncerten m. Motörizer efterfølgende.

Steffen Jungersen

Indtil sommeren 2013 var han musikredaktør og musikanmelder på dagbladet BT. Han fungerede både som anmelder af nye udgivelser, ligesom han var fast inventar ved landets største festivaler og koncerter rundt på spillesteder i Danmark. I efteråret 2013 åbnede han sit eget webmagasin "Steffen Jungersen – It's Only Rock'n'Roll".

Motörizer

Motörizer blev dannet i august 2017 i Köbenhavn. Bandet består af Brian Skovgaard på trommer, Lars Winther på guitar og Thomas Obenhausen Jakobsen på vokal og bas.

Brian og Lars har tidligere spillet i det legendariske Heavy Rock band Amazon, og nu spiller de sideløbende i Monsters Of Rock Jam. Thomas levede professionelt af musikken i 90'erne, og med over 1000 jobs i bagagen, har han publikum i sin hule hånd.

Motörizer sætter en ære i at spille Lemmy og Co's udødelige Rock'n Roll klassikere.

Er du over 18 år?

Da vi er et bryggeri, er vi nødsaget til at få bekræftet din alder.