Theodor Schiøtz Brewing Co - Bryggeri og Brewpub i Odense Theodor Schiøtz Brewing Co
Fuhlendorff / Jesper Juhl / Niels Nielsen

Anarkist Comedy Night // Fuhlendorff / Jesper Juhl / Niels Nielsen

13/03 2020 kl. 20:00 | Dørene åbner kl. 19:00:00

Anarkist Comedy Night - består af tre dygtige stand-up komikere, der med hver deres stil vil skaber en fantastisk aften med god stemning og utallige grin. Morskaben bliver serveret på et sølvfad, så du kan trygt forberede dig på en flyvende aften, samt gode grin undervejs.

På scenen denne aften har vi igen et hold yderst erfarne navne fra den danske standup-scene, som formår at fortælle historier med hver deres helt unikke stil.

Dato: 13. marts
Tid: kl. 20:00
Pris: 100 kr.

Der vil være både sidde- og ståpladser til showet. Så først til mølle, hvis man vil have en sidde plads!

Vi ses på Anarkist - Beer & Food Lab

-

De 3 komikere denne aften er:

Christian Fuhlendorff

Christians ankomst på den danske stand-up scene var også startskuddet for den næste generation af stand-up komikere. Han fik sit gennembrud i 2007 med “Mit første one-man show”, og cementerede sin position som en af tidens helt store komikere med det næste, “Enestående”, i 2012. “For at gøre en kort historie lang” er Christians tredje one-man show, og endnu en gang har han trukket fulde huse. Christian er i særklasse, når det gælder at tilpasse sig den situation han står i, og underholder dermed altid i øjenhøjde med sit publikum.

Jesper Juhl

Jesper Juhl er en sjov mand med noget på hjertet. Hans stil er finurlig og elegant – og samtidig fyldt med stærke følelser og selvironi. De senere år har han vundet stadig større respekt i branchen, ligesom han er blevet en kendt figur i offentligheden, blandt andet som satirevært på DR og holdkaptajn på Kanal 5’s prisvindende gameshow ’Den 5. Halvleg’.

Første gang Jesper Juhl for alvor gjorde sig bemærket på stand-up scenen, var da han i 2003 fik en 2. plads ved ’DM i stand-up-comedy’. I 2009 tog Jesper endnu et skridt mod toppen af dansk stand-up, da han blev tildelt prisen som årets talent ved ’Zulu Comedy Galla’. Samme år skrev han sammen med kollegaen Christian Fuhlendorff TV 2 Zulus sitcom ’Kristian’, hvor han også medvirkede som karakteren Rune. I over 10 år har han været en tilbagevendende deltager i velgørenhedsshowet ’Comedy Aid’, som kulminerende med værtsrollen (sammen med Carsten Bang) til showets 25 års jubilæum.

Niels Nielsen

Niels Nielsen er en ung dansk upcoming stand up- komiker, der via sin høje energi og skarpe observationer altid er garant for en sjov oplevelse, hvilket også sikrede ham en plads i semifinalen ved DM i Stand Up 2019. Hans stand up tager ofte udgangspunkt i små ting fra hverdagen som de fleste af os kan nikke genkendende til, hvilket gør ham relevant for stort set alle alders- og samfundsgrupper.
Niels Nielsen kommer oprindeligt fra københavnsområdet og har på trods af sin unge alder allerede været en etableret del af det danske open mic-miljø i flere år.

13/03 2020 kl. 20:00 | Dørene åbner kl. 19:00

Anarkist Comedy Night // Fuhlendorff / Jesper Juhl / Niels Nielsen

kr.100,00

Der vil være både sidde- og ståpladser til showet. Så først til mølle, hvis man vil have en siddeplads!

På scenen denne aften har vi igen et hold yderst erfarne navne fra den danske standup-scene, som formår at fortælle historier med hver deres helt unikke stil.